h~Z-yC@CJM8  yVbR?6 ]JF -4v71:66}F(df'3u#`&>G7in,OK5/ *&8:NalL]M8}n i  h"r~CA _FYKO$bwNt| 0AzV; ?{sHCA]VRr}xn/*PxXjS]*hwJ^.+x{.&sS(:SgrmzV9}g 1.,=Q[:Pv54;J+H:va%VAJN%ue/'6e;7]zqCF]aeG=4(Xi>}v 4-Yp2(411 >Px\T 8 H3j}#v`nfpn S ke12/__jy*>0o83PofjL,:T& giEb1/1Q=<%P#H*:FT9:dI56u=> OxE@ pkd-YRHo; h #~>63K]*w9'esO5_xo}':N+;a ;X4)>%H^D2LTWoH4CZLC*2}w*?HFIMA:EaEDNL";98% ;0 g2,BPQXU\)X_w1SE]@S+L'HSJNHT&NRV#u ;01)HE;>]NHT/N" )EF~GkafjEIV>;EE2*2)A7UPIWE7AE[3u pBAIA:xU_SSHN/M i`RIU-  RU%O^XL]wBAOI*^x 9;PNB"I&D SFNN$TX[_*'EUYGT^RxTPYEKA:HeGVSHN&MT*.*89<_E'*EQXAE_(U' mt`{Emfv1)3*CjFXIdFFE1NHT&NE]U~0FXRRN31V[]@AW=E;ESHE4*8\xPZR65DCGIUGn& SHN&MT>?**;{R2,UEZAIR/Yn5LRZYgOW^d&TS_DIZT2<TTVSHE=*FGXN|lPII1AEQy!AFXR]U9;T^WYRN=T.EcC]UJy;A_T []R)>QQo,* ScC]TCy;A_T  ]Q)>JRTNR !L82pde5R^G*rH_S_PdI9.A[QSOY>ETESSKR.NES* aIG"5EVGF!RMPT YEgACRfW  SHg * tchtd8*2)a m{hVO{V&R}xHpmb]RMI4=*>: *G)q)EFi9AABWAVExSR_TI S!]DKRH^D2LT1_*;;BEOU%6P^AHSu*_moxy
Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /mounted-storage/home17b/sub007/sc40275-NEJW/perlemming.dk/wp-content/plugins/backupwordpress/classes/deprecated.php:29) in /mounted-storage/home17b/sub007/sc40275-NEJW/perlemming.dk/wp-content/plugins/google-apps-login/core/core_google_apps_login.php on line 453
Per Lemming
Menu

Seneste indlæg

Links

Strandparkløbet, 3. juli 2013
Team Ballerup Tri 2013
Mig på facebook

Instagram

© 2012 BlogName - All rights reserved.

Firstyme WordPress Theme.
Designed by Charlie Asemota.
Instagram

OK, så har jeg fået en ny hobby

24. september 2014 - Author: Per

Hvad gør man, når man har flere forskellige spil-konti og skabe og skuffer fulde af spil… og pc’en er gået død og ikke kan køre spillene?

Ja, man kan jo låne sønnens computer og køre spillene der, men det er altså ikke det samme som at have sin egen computer. Så sad jeg og kiggede lidt rundt en aften i stuen, da alle var gået i seng. Hvad kunne jeg dog tage mig til? Jeg fandt noget knobtov og kom i tanker om en knytning med snor, som hedder Portuguese Sinnet. Jeg har ikke kunnet finde anden oversættelse end et portugisisk fletning. Senere har jeg erfaret, at man også kalder det cobra knytning.

Jeg fandt nogle sorte plast-spænder, som jeg købte før min tur til Island, som backup hvis spænderne på min rygsæk skulle gå i stykker. Så bevæbnet med halvanden meter knobtov og to (lidt store) spænder, tog jeg kampen op og lavede et armbånd. Det var ikke det smukkeste, men Pelle er glad for det (han skal nok få et flottere).

Og siden har jeg Google’t og Youtube’t for at finde vejledninger. Og det er blevet til et par kreationer efterhånden.

20140903_140716812_iOSDette var min første rigtige kreation. Lavet af faldskærms-line (på engelsk: paracord), som jeg købte hos sammen med et par spænder på www.cyberimport.dk. Efter at have klippet og forseglet (smeltet) enderne gav jeg det til min kone, som bruger det flittigt.

20140914_184854023_iOS

Dette armbånd blev mit næste project. Mønstret er bare sort/hvis camouflage farver, og ellers er bindingen den samme som det lilla armbånd. Forskellen er spændet, som er større og lidt mere råt. Derudover kan det sættes i 3 længder (praktisk, hvis jeg nu skulle tage RIGTIG meget på en dag).

20140921_055926627_iOS

Så jeg fik mere blod på tanden og bestilte noget mere line hos Cyberimport. Derudover havde jeg et tykt knobtov, som var gået i stykker. Det viste sig, at der i kernen af tovet var 6 tynde liner, som jeg bruger til øve-line. De liner er ret glatte, så de er lidt svære at arbejde med. Men som nævnt, ganske gode at øve sig på. Og glimrende tidsfordriv ved vasketuren.

20140921_134125535_iOS

Og senest har jeg lavet dette i et Dessert Camo mønster. Det var meningen, at der skulle være lidt flere farver på, men der var ikke noget, der passede godt på dette. Det næste jeg skal i gang med, er et slange mønster med to forskellige farver, hvor to liner er smeltet sammen i enden. Derudover skal jeg have bestilt nogle flere farver, og måske lave et dobbelt så bredt armbånd.

 

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Sidste dag før hjemturen

16. oktober 2013 - Author: Per

Så blev det sidste dag før vi tager hjem i morgen. I dag skulle jeg lære at lukke huset ned og starte det op igen, og lige som i går gik tingene ikke helt som forventet. Men det var måske meget godt. For så ser jeg hvad der kan gå galt, eller hvad man i hvert fald skal være opmærksom på.

Kulden har så småt sneget sig nærmere og bladene rasler af træerne. Sent om aftenen, når der er helt stille og mørkt, så kan man høre når bladene falder af træerne. En gang imellem så sprænges den idylliske atmosfære af en 25-30 meter lang fuldt lastet træstammetransport med de obligatoriske 20 projektører, der kan udstyre chaufføren med noget der ligner kunstigt dagslys i et kulsort svensk landskab.

Og kort efter har mørket slugt både lastbilen og lyden af den, og det føles som om den aldrig har eksisteret.

Indenfor i varmen fra henholdsvis brænde- og pilleovn sidder fem medlemmer af familien Nissen og fordriver tiden med et spil Uno, mens de tre af dem dels ville ønske, at de kunne blive længere, men endnu mere savner den sjette Nissen, som vi har efterladt i Ballerup.

Men man skal også slutte mens legen er god. Alexander Graham Bell (ham telefonmanden) sagde: “Når en dør lukkes åbnes en anden. Men vi har ofte så travlt med at ærgre os over den lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne”. Vi lukker døren til Vansbro – for nu. Men vi kommer tilbage. Og så glæder vi os over i mellemtiden at kunne åbne døren til hverdagen.

Sidste dag i Vansbro for denne gang. Afsluttet på Nissen manér :)

Sidste dag i Vansbro for denne gang. Afsluttet på Nissen manér 🙂

Comments are closed - Categories: Efterår, Sverige

Den uforudsigeligt forventede dag, eller noget…

15. oktober 2013 - Author: Per

Da jeg skrev i bloggen i går havde jeg en forventning om, hvilke opgaver eller hyggeting, der skulle sysles med i dag. Og helt frem til morgenmaden gik det også som jeg forventede. Der skulle saves brænde og det skulle hugges så det kan ligge og tørre til næste år.

Og det startede godt. Min far har to kædesave, en til el og en med benzinmotor. Jeg kan bedst lide den el-drevne. Den plejer at skære super godt og den passer til mit temperament. Mens jeg savede med den, synes jeg ikke, at jeg havde det samme tag på den, som jeg plejer. Men det er jo også nogle måneder siden sidst. Min far kom til og syntes der lugtede lidt for meget af brændt træ, så vi blev enige om at skifte kæden.

Den el-drevne kædesav. Der skæres MEGET langsomt, kan jeg tilføje.

Den el-drevne kædesav. Der skæres MEGET langsomt, kan jeg tilføje.

Normalt har han en en ny kæde liggende, men han har også muligheden for at slibe den. Det gad vi bare ikke i dag. Og frem tager han en pakke, som ser ud til at passe på den kædesav han har ift. sværd-længde og tænder. Men nej, der manglede tre tænder, så den kunne under ingen omstændigheder sidde på.

Så satte vi en anden (gammel) kæde på, men den var også sløv, så den ville ikke kunne slå en flue ud af kurs.

Nå, så måtte jeg i gang med motorsaven. Efter lige at have spændt kæden op, så gik jeg i gang med at skære med motorsaven. Men en højere magt havde tilsyneladende besluttet, at jeg ikke skulle skære i dag, så kædebremsen stoppede motorsaven og var ikke til at slippe igen.

Motorsaven, mens den af en eller anden grund stadig virkede.

Motorsaven, mens den af en eller anden grund stadig virkede.

Og så måtte jeg i gang med saven. Ikke motorsav, eller el-sav. Nej, saven. Du ved, den med klinge og håndtag; ligesom i gamle dage.

Vi fik sat min fars nye anskaffelse op: en brændekløver. Altså, jeg kan godt lide at hugge brænde med en økse, men den tilfredsstillelse der er ved at lade en 43 kilo tung maskine med en effektivitet på 4 tons kløve alle typer og størrelser af træ overgår langt den behagelige træthedsfornemmelse man får af at arbejde med øksen. Man kan nærmest høre maskinen fnise af de stykker træ vi udsætter den for. Som om det var nogen udfordring for den.

Brændekløveren (alene navnet indgyder respekt)

Brændekløveren (alene navnet indgyder respekt)

Viktor var mere til øksen, som forventet. Og meget tykke stykker træ fik med kile og seks kilo forhammer, ligeledes ført af Viktor.

Aftensmad (super hjemmelavet killer-lasagne), kar-bad til den mindste og pandekager slutter dagen af. Imorgen er det sidste hele dag i Sverige for i år så den skal udnyttes effektivt.

Comments are closed - Categories: Efterår, Sverige

Godmorgen, Vansbro

14. oktober 2013 - Author: Per
Godmorgen fra den nordlige yderkant af Vansbro

Godmorgen fra den nordlige yderkant af Vansbro

Så blev det tid til at stå op og møde dagen, som bød på en tur i Borlänge, hvor vi besøgte Kupolen, Jula, Biltema og Lidl. Det medførte jo en høst af alskens småting, som jeg helt havde glemt, at jeg havde brug for.

Min nye vinterjakke

Min nye vinterjakke

Ja, og så en ny vinterjakke. Som jeg havde brug for. Men jeg købte ikke vandrestøvler, selv om jeg har brug for dem også. Hvis planerne holder, så skal jeg på vandretur på Island i Påsken, så jeg er på udkig efter vandrestøvler, eller måske vandresko. Jeg fandt nogle i en stor skobutik i Kupolen. Mærket er jeg teknisk set ligeglad med. Kvaliteten skal bare være i top. Men disse var altså af mærket The North Face. Og priserne lå omkring 1000 kroner – plus/minus et par hundrede.

Jeg vil lige se, hvad man kan få i Danmark til en ordentlig pris. Indtil videre, så har jeg et par rigtig gode sikkerhedsstøvler som jeg vil prøve at gå til over vinteren for at se, om de kan bruges til længere vandreture uden at blive for tunge.

Min fars nye legetøj er en motoriseret brændekløver, så mon ikke bloggen for i morgen kommer til at indeholde noget om at save brænde og udsætte uskyldige træklodser for et tryk på 4 ton. Woohooo!!!

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Skattejagt i skoven

- Author: Per

Søndagen stod på skattejagt i den nærliggende skov. Vi blev delt i to hold og skulle finde ting i skoven. Så skulle vi danne et ord ud af et bogstav fra hver af de ting vi fandt. På dansk, ikke nødvendigvis på svensk.

Turen i skoven i denne årstid var – som man nok kan regne ud – et gåtur i fantastiske efterårsfarver, og når vi gik og ledte efter ting, så fandt vi faktisk mere end vi lige havde regnet med. Det mest sære var nok bilen:

50 meter nede i skoven står der en bil.

50 meter nede i skoven står der en bil.

Farfar og Pelle var ikke sene til at finde løsdele på bilen, som kunne tages med i spanden og bruges i konkurrencen.

Løsdele scores fra bilen

Løsdele scores fra bilen

Jeg tog også en video af Pelle og farfar som undersøger bilen, men eftersom den er optaget i fuld HD så vil jeg dele den, når jeg kommer tilbage på et ikke-forbrugsafregnet internet.

Viktor og farmor gør status på deres fund

Viktor og farmor gør status på deres fund

Viktor og farmor havde flere point og flere ord, så sejren gik til dem. Før vi gik i skoven havde farfar regnet med, at vi hver fandt en 7-8 ting, men det viser bare at en almindelig gåtur i skoven byder på mere end man lige umiddelbart forestiller sig. Jeg kunne have gået dernede i timevis. Ud over det, så er det en inspirationskilde, hvis man skal finde på spøgelseshistorier til bål sent om aftenen. Det kunne være, man skulle lave en spøgelsessektion til denne blog?

Det kunne se ud som om han lige skulle tjekke resultaterne, men der stod bare noget skrift med småt på en vinduesvisker, han fandt.

Det kunne se ud som om han lige skulle tjekke resultaterne, men der stod bare noget skrift med småt på en vinduesvisker, han fandt.

 

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Dette burde alle se på et tidspunkt i sit liv

13. oktober 2013 - Author: Per

Så ramte efterårsferien og det blev tid til vores årlige efterårstur til Vansbro. Vi har været her i sommerferien, hvor min kone var med også, men drengene og jeg er som regel alene afsted i efterårsferien.

Og jeg kunne godt huske fra tidligere år, at der er flot på vej herop, når efteråret har grebet fat i landskabet. Men jeg havde alligevel glemt farverne, tror jeg. Jeg tog mig selv i at blive betaget, hver gang vi kørte ud af et sving og landskabet ændrede sig.

Kameraet havde jeg glemt derhjemme, så jeg måtte bruge mit 8 megapixel kamera i telefonen, som lader noget tilbage at ønske. Jeg har forsøgt at redde farverne i et fotoprogram så det ser så ægte ud som muligt, og det er lykkes ret godt. Det var så intenst at stå ved søen i Lesjöfors og se det blikstille vand spejle landskabet i sig.

Dette burde alle få lov at se, minimum en gang i livet.

Jeg får sgu lyst til at leje en tourbus med varmeblæsere og åbent tag, og så inviterer jeg på en all-inclusive hot-drinks tur for alle interesserede til næste efterår. Bare nordpå i efterårsfarverne. Husk kamera og varm jakke.

"Vu" gennem forruden.

“Vu” gennem forruden.

Et kig ud over søen i Lesjöfors.

Et kig ud over søen i Lesjöfors.

Et kig den anden vej ved samme sø i Lesjöfors

Et kig den anden vej ved samme sø i Lesjöfors

 

Og der nydes frokost i det fri. Rugbrødsmadder lavet af mor. Uhmm...

Og der nydes frokost i det fri. Rugbrødsmadder lavet af mor. Uhmm…

Så skal der strækkes ben efter frokost. En lille gåtur i det rød-grønne.

Så skal der strækkes ben efter frokost. En lille gåtur i det rød-grønne.

 

 

 

Comments are closed - Categories: Efterår, Ferie, Natur, Sverige

Så er jeg tilbage

6. oktober 2013 - Author: Per

Efter en lang pause med løb og træning, har jeg nu endelig tid til at skrive min blog igen. Jeg har besluttet at det ikke skal være en kedelig træningsblog, men også et talerør, da jeg har nogle meninger og historier jeg gerne vil ud med.

Jeg har siden sidst deltaget i Mini Strandparkløbet og Mini Havneløbet, begge arrangeret af Sparta. Nu er jeg kommet så småt i gang med at løbe igen, og mit næste mål er 10 km til næste år. Derudover skal jeg gøre mig selv mere sikker i vandet, da jeg også vil ud og løbe triathlon i Ballerup med Viktor til næste år.

Viktor er desuden begyndt til atletik i Ballerup Atletikklub, så jeg skal efterhånden løbe mig op til ham for at følge med.

Og så kæmper jeg med monstre. Ikke kun i World of Warcraft, men lige i øjeblikket har sukkermonstret meldt sig på banen igen, efter jeg har holdt løbepause i over en måned. Med 5 km på banen i går tog jeg dog kampen op med det monster.

Jeg er stadig ikke gået tilbage i den gamle vane med at hive Ritter Sport ned fra hylden, når jeg er nede at handle. Men alle afkroge af slikskabet bliver scannet indtil jeg tager mig selv i nakken og drikker en spand kaffe. Det hjælper for det meste. Fra tid til anden kan jeg dog godt spise lidt chokolade, men det er kun i weekenden og så er det kun sukkerfrit chokolade (sødet med stevia eller succralose).

Vi går en dejlig tid i møde. Jeg vil hellere løbe i mørke og kulde, end i sol og varme. Sådan er jeg.

 

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Andet skift

12. maj 2013 - Author: Per

Sønnen og jeg begav os ud på en cykeltur gennem Risby, Ledøje og Ballerup for at ende på Kringelstien igen, hvor der skulle løbes stiens længde.

Det blev til 19,5 km på cykel på 55 minutter med en løbedessert på ca. 4,5 km på 28 minutter. Der er mit hidtil bedste og hårdeste resultat, som jeg om 3 måneder nok vil smile af. Men jeg kørte på Viktors cykel og han på min, da det er min han skal køre på til triathlon.

Pris, ud over sved: 1 krank (den, som går igennem stellet og holder pedalarmene).

Vi var 200 meter fra hjemmet, da pedalerne ikke kunne træde rundt. Kranken havde skruet sig selv ud af stellet på en eller anden sær måde, så nu må jeg vente på hhv. cykel og reparationspris før vi kan fortsætte cykeltræningen. Godt, at det skete nu, og ikke under løbet.

Men vigtigst af alt: vi fik prøvet skiftet fra cykling til løb, og oven i købet med stor succes.

Løbemusikken er ved at være klar. Lige nu er der musik til lige over 28 minutter, men jeg planlægger at “løbe af” med et sidste nummer, som jeg selv har lavet. Et af mine første forsøg med digital musik med Magix. Det hele mixet sammen til et langt mp3-beat, så jeg ikke skal slås med internetforbindelse og batteriforbrug. Endomondo er stille og roligt ude af billedet, da den ved de 2 sidste løbeture klippede gps forbindelsen. Nu prøver jeg med Google Tracker og ser, om det er bedre. Måske man bare skulle ønske sig et gps-ur?

Cykelrute - 19,5 km

Cykelrute – 19,5 km

løberute - 4,5 km

løberute – 4,5 km

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Forgive me, blog, for I have sinned…

26. april 2013 - Author: Per

Det er noget siden, at jeg har opdateret bloggen, men dermed ikke sagt, at træning er stoppet, naturligvis. Jeg er dog ikke på det skræddersyede hold mere, da nogle ting ikke passede til mig. Ikke mere om det, men jeg træner stadig til 5 km løbet i juli.

“Hvad nu med triathlon den 5. juni?”, spørger du måske (håber jeg, for jeg svarer i hvert fald)

Flere ting. Bl.a. har jeg fået en fantastisk mulighed for at besøge mine kollegaer i London i den uge. Og jeg har fundet en til at løbe med sønnen. Nu har han en, som han kan følges med, frem for at skulle løbe alene og vente på mig 🙂

Det fritager mig dog ikke fra at træne til triathlon’en med ham, og det gør jeg også gerne. Så vi skal først cykle 18 km og derefter løbe 4 km. En god veninde har forberedt mig på, at benene godt kan ekse lidt når man stiger af cyklen og begiver sig ud på sin løbetur. Og det tror jeg på.

Og i de stillesiddende perioder – de få, der er – laver jeg musik så jeg har noget i ørerne mens jeg løber. Min næste milepæl er 5 km på 30 minutter, så musiklisten bliver maksimalt på 32 minutter. Så er der lige tid til at stoppe for rødt, binde snørebånd osv. Med musik er jeg nok lidt speciel, når jeg løber. Det skal helst være noget electronica, progressive -agtigt, som bare glider ind i ørerne og giver mig et baggrundsbeat. Helst ikke i samme tempo som jeg løber, for det er mig, der bestemmer farten. Hvad det bliver, kan jeg skrive i en senere post på bloggen.

Så nu: lidt oprydning, klargøring af sønnens værelse, vasketur, hjem til svigerforældrene i aften og forhåbentlig en løbetur indimellem det andet.

Den seneste rute (jeg nærmer mig 5 km 🙂 ):
http://www.endomondo.com/workouts/180564205/163585

Comments are closed - Categories: Uncategorized

Styrketræning, første session

12. april 2013 - Author: Per

Efter at jeg har fået lagt program, har jeg tænkt meget på at gå ned i fitness rummet. Og i går gjorde jeg ikke alene det; jeg kiggede også lige lidt på maskinerne. Og så tog fanden ved mig, og jeg smed mig selv over på cross traineren. Ikke en dingenot, som jeg kommer til at elske, men den gør hvad den skal.

Og efter det, så gik det helt amok med maskinerne. Eller… sådan… lidt amok, for jeg lærte på denne første træningstime på maskiner en masse “do’s and don’ts”, som man siger på dansk.

For det første: der skal ikke være andet på din krop end tøj. Ikke adgangskort, ikke mobiltelefon, ikke briller (medmindre du ligger i den tunge ende af hinkesten-skalaen). Adgangskort klistrer til kroppen, mobiltelefonen falder ud af lommen og brillerne falder af eller irriterer. “Skulle have gået til Louis Nielsen”. Men det gjorde jeg også. Det er bare ikke fitness-briller, må jeg konstatere.

For det andet: Lad være med at træne, når alle andre gør. Min træningstime bestod af 9 minutters ren ventetid, selv om jeg forsøgte at sprede mine evner på maskinerne så meget som muligt. Og for det tredje: Lær dit program udenad. Nøj, hvor er det irriterende at vade rundt med papir og kuglepen og læse sig frem til, hvad man skal. Så derfor: VirtuaGym. Den kan man indtaste det hele i, og den kan oven i købet tælle for en, hvis man er nervøs for at miste tælle-evnen midtvejs. Sko, tøj, drikkedunk, mobiltelefon (og headset, hvis man ikke gider høre Queens største hits for fuld smadder i højttalerne).

Og så videre til foredrag bagefter. En masse ting, jeg godt vidste om proteiner, kulhydrater og fedt. Og lidt ny information om glykæmisk indeks og celle-opbygning. Generelt er jeg på rette spor og da jeg ville have over 30% chance for at lande i kategorien “voksen og fornuftig”, så ved jeg også godt, hvornår jeg spiser noget uhensigtsmæssigt.

Så nu skal min krop bare acceptere, at jeg snigløber den med fiberrig kost.

Comments are closed - Categories: Træning